Bedfordshire Beard Co. Review
Bag om producenten.
Bedfordshire Beard Co blev startet i 2014 af Tom Dowie. Tom begyndte eventyret, da tiden manglede nogle naturlige skægplejeprodukter af høj kvalitet. Han startede med at lave olier og balsam til sig selv og sine venner. BBCo er vokset støt siden, og i dag drives virksomheden af Tom og kæresten Caitlin. Som begge deler samme lidenskab, netop at lave naturlige højkvalitets produkter.
Alle BBCo´s produkter laves stadig den dag i dag i hånen, af dem selv. Alle produkter laves i små batch ad gangen og udelukkende af de bedste og fineste ingredienser.
Emballagen.
I udgangspunktet er emballagen blot en meget simpel aluminiums dåse, med skruelåg. Men dog en af den lidt tykkere slags. Ikke noget prangende, men praktisk. Til gengæld, har man brugt energi på labeldesign og kvalitet. Både side, låg og bund, er flot prydet med en super flot, luksuriøs, stilren og frem for alt vandresistent label. Designet er glossy sort, med flot guldskrift og er virkelig designet med ordene luksus og gentlemens stil for øje. Virkelig et indbydende og lækkert design.
Duften:
En meget ren sandelwood duft, med tryk på wood. Der er ikke tilsat noget ekstra, eller leget med komplimenterende noter. Nej der er her lagt vægt på det simple, enkle og old school duftkoncept og sandelwood duften hos BBCo shaving cream, er derfor meget uspoleret og lige til. Man kan virkelig fornemme trænoterne, sammen med den runde og bløde fylde. Er man til sandelwood, er denne nok en af de mest ukomplicerede sandelwood dufte jeg har prøvet. Virkelig en lækker duft, der bestemt trækker en i luksus stemning. Let, men med god fylde. En der hænger moderat ved efter barbering, men ikke en der vil blande sig hvis man tilførte en cologne som duft efterfølgende.
Performance:
Hvad kan denne creme så. Ja hæng bare på lidt endnu, for det bliver kun bedre her fra. Som så mange andre engelske cremer, så skummer denne virkelig nemt, den kræver ikke meget creme eller vand for at opnå stor fylde og er stort set upåvirket af vandets hårdhed. Med en fibre kost, er resultatet næsten umuligt ikke at få perfekt i første hug, mens den med grævling godt kan kræve lidt øvelse. Mest fordi den nemt optager for meget vand, og modsat mange andre hvor det er en fordel, så er det her som om det standser skumudviklingen. Men kan man dosere vandmængden korrekt, så dannes der af denne creme, et vildt lækkert, voluminøst, nærmest marengs agtigt, tæt og cremet skum.
Skummet er nemt at fordele og føles silkeblødt og åndbart at få på huden. Både ved DE og ragekniv, levere den et rigtig godt glid. Lige ledes er beskyttelsen under barbering også i top. Hudpleje efter barbering er bestemt også til den gode side. Men dog ikke direkte fantastisk.
Med en ingrediensliste af kun de bedste naturlige ingredienser, er denne også velegnet til mænd med sensitiv hud.
Den samlede vurdering:
Bedfordshire Beard Co´s shaving creme, er virkelig et produkt der bør stå på hylden med luksusprodukter. Hele oplevelsen lige fra det visuelle, til dens sublime egenskaber og behagelige duft. Bringer en luksus stemning under barbering, som kun ganske få andre kan levere. Hvad pleje angår, lægger den også højt på listen. Næsten lige så god som top pleje produkter som ex. Jack Black, Phoenix og Van Yulay. Prisen for de 100 ml. på 220 kr., virker umiddelbart af meget. Men for et luksusprodukt, hvor der virkelig er kræset for detaljen. Håndlavet af de bedste og fineste ingredienser. Et produkt hvor luksus oplevelsen er gennemført fra start til slut. Tilmed et produkt, der grundet de små mængder pr gang, vil holde til mange barberinger. Synes jeg godt den kan bære prisen. Der er noget feinsmecker over den, da den kun laves i små mængder, tilmed i hånden og blandt andet derfor bliver lidt en eksklusiv vare.