OSMA – Shave Of The Day
Her i Sindal er vejret lige nu fantastisk, 19 grader i skyggen og komplet vindstille. Derfor synes jeg også at billedet skulle tages udenfor.
Dagens shave er endnu en test af det spændene mærke OSMA. Vi har med et sæt at gøre, hvor indholdet henholdsvis er facewash, barbersæbe og sidst aftershavebalm. Duften er ensartet over hele serien, og er en frisk, moderne og kølig duft, med nogle noter af citrus og tror noget eukalyptus. En anelse i den parfumerede afdeling, men ganske god.
Sæben er bestemt heller ikke at kimse af. Skummet der ses på billedet, er skummet op efter 2 pas og fik lov at stå i skålen mens jeg hentede de andre ting udenfor. Virkelig en cremet omgang, som holder teksturen virkelig flot og også fugten. Flot ser den altså ud som den er der.
Aftershave balmen går også højt i klassementet. En drøj balm, med god afstemt duft, som hænger rigtig længe ved og ikke duer hvis man skal have en anden duft på efterfølgende. Plejer umiddelbart super godt og min hud føles lige nu rigtig blød og behagelig.
Der kommer snart et fuldt review af denne serie, men synes lige jeg skal have testet lidt småting ved sæben først.
Kniven er en SIGI GOLD fra Solingen, en rigtig lækker tysk kvalitets sag, som der efterhånden er længe mellem man støder på. En kniv jeg efterhånden har haft i samlingen længe og brugt rigtig meget.
En rigtig sommer shave, der forfrisker krop og sjæl.
Rigtig god dag derude.
/Michael Jeppesen – Stilfuld Barbering