Anmeldelse af Cremo Original Shave Cream
Cremo Original Shave Cream.
Anmeldelse af Michael Th. Jeppesen
Duft 7. En mild, frisk og behagelig duft af sød lime. Ikke for meget, ikke for lidt, lige tilpas og afstemt. Duften appellerer uden tvivl, til citrus duft elskerne. Men selv for en, ikke citrus elsker, som jeg, virkede den ret forførende. En duft der behager sindet og som er med til ar give barberingen, den fuldendte følelse.
Skumning 7. Denne er ikke nem at få den store skum ud af. Men det man kan få ud af den, er til gengæld nemt. Med eller uden kost, nogle få dråber vand i ansigtet, en smule creme og vupti hvidt smørrelse.
Skummet 7. Skummet er visuelt lidt en skuffelse (Sandsynligvis grundet den er glycerin og olie fri.). Det reduceres lyn hurtigt til en transparent hinde og er ikke længere visuelt synligt (Er man til non foaming produkter, finder man nok næppe meget bedre end dette.). Men til gengæld er det rigtig behageligt at have på og giver et super godt glid.
Fugtighed 9. En creme der absolut ikke tørrer ud. Ganske vidst forbliver den ikke som skum, men når det er sagt, så er man ikke i tvivl om at det er der. Særligt under barberingen. Den fugtende og glidgivende hinde forbliver længe.
Hudfølelse 9. Luksus følelse og hudvelvære er de først kommende tillægsord, huden har det virkelig godt med denne creme. Efter barbering efterlader den huden dejlig fleksibel og velplejet. Jeg synes ikke man kan undvære aftershave af en art. Men det er ikke noget man har travlt med at smøre på. I stedet kan man lige nyde følelsen af velplejet hud for en stund inden.
Samlet bedømmelse er 7,8 Cremen her oser af hudpleje og gode egenskaber for barberingen. Dog skal man kunne leve med at den ikke rigtig skummer. Jeg vil på mange måder sammenligne den med Gordon’s Fluid Shave Cream. En fryd at bruge og særligt efterfølelsen er det hele værd.