Dapper Dan Shaving Cream og Aftershave Balm
Bag om Dapper Dan.
Der er ikke meget at researche i, da firmaet Dapper Dan, først i 2011, efter 10 års udvikling, slog dørene op for deres produktion i Sheffield England. For folkene bag Dapper Dan, startede ideen med en frustration over, at der ikke var et ordentligt stylingprodukt til den moderne gentleman. Deres første produkter var deres Pomade serie og snart efter fulgte deres andre produktserier.
Emballagen og det første indtryk.
Lad mig være hudløs ærlig, barberprodukter på tube, er normalt noget af det mindst mandige man finder. ”Men det er jo ikke kun det ydre der tæller” Nej det kan der måske være noget om, MEN når det kommer til den fuldendte oplevelse, så gør det ydre, altså vores førstehåndsindtryk, en forskel. De fleste barbercremer på tube er yderst kedelige, de er enkle, simple og ser meget sterile ud. Allerede her daler min entusiasme for cremer normalvis, i et hastigt tempo fra den oprejste pande mod det iskolde hårde gulv.
”Dapper Dan –
en ener i sin klasse”
Men lige netop her, ved førstehåndsindtrykket, bliver man ganske enkelt blæst tilbage. For på dette område er Dapper Dan en ener i sin klasse. Der er intet kedeligt, eller enkelt over deres creme og aftershave, det til trods for at de leveres på almindelig plastictube. Men de har formået at dekorere tuben, så den er en hver mand uimodståelig. Den skriger old school, clasy, 30erne, Gentleman, kvalitet godt krydret med et lettere racked style look. Den slags dekorationer man kun, alt for sjældent møder. Måske godt det samme, for det koster penge hver gang. Virkelig et lækkert og indbydende design.
Duften af disse er bestemt heller ikke at kimse af.
Shaving Cream: Ved første duft, inden opskumning, fløj mine tanker straks på en fantasirejse. En rejse til Brooklyn, en rejse ned ad en gade, hvor sorte biler med store skærme, lave vinduer og kasserollelygter fylder øjesynet, i et ellers slumfyldt kvarter. En mand i nålestribet jakkesæt og gangsterhat i bedste Al Capone stil, slår med knyttet næve en forslået dør op. Han træder med bestemte fodtrin, ind i en salon af tvivlsom størrelse. En af disse små tætte Cut throught saloner man kun ser i de gamle film, du ved dem med et bag lokale. Han slår sig ned i en stol og den ældre barber går i gang med hans kunstværk. For der er kun en mand, en gangster i 30’erne betroet sin hals med en kniv, det var hans barber. Dapper Dan Shaving Cream er bogstavelig talt 30’erne på tube. Det første der møder ens duftesans er sandelwood, der på mest maskuline vis, sætter en i stemning. Hurtigt efter kommer en klassisk retro håndsæbeduft med en let krydret afslutning. En sand fornøjelse.
Aftershavebalm: En mindre bombe af mentol og eukalyptus er det første der rammer en ved på førelse. Det aftager dog hurtigt, og ender efter korttid fuldstændig duftfri. Hvilket giver duften fra barbercreamen frit spil, selv efter barbering.
Skummet:
Også her viser Dapper Dan, at de trods få år på markedet, i høj grad blander sig med sværvægterne. Shaving Cream’en er utrolig drøj, og kan ved minimale mængder nemt levere en skum, der kan få de store mærker til at være misundelige. Den kan bruges med og uden kost, dog anbefaler DD, at man for at opnå optimalt skum, bruger en kost.
Med lidt vand og ganske lidt kostearbejde, dannes der hurtigt et lækkert og cremet skum. En skum der tilmed, let reguleres i luftighed og tykkelse. En der er let at fordele og som lægger sig fløjlsblødt på huden.
Da creamen indeholder både Aloe vera og Allantoin, er den ren wellness for huden. Hvilket man efter endt barbering absolut ikke, er et sekund i tvivl om. Aftershave er som sådan ikke en nødvendighed, selv efter 1 time, føles huden stadig blød og lækker.
Aftershaven er som creamen, utrolig drøj. Den er nem at smører ud og trækker hurtigt ind i huden, uden at fedte. En sand gentlemans feeling.
Dapper Dan Shaving Cream – Den korte anmeldelse med karakterer.
Anmeldelse af Michael Th. Jeppesen.
Duft 10. En særdeles enestående livsoplevelse. En duft der får mig til at tænke stilfulde stribede jakkesæt, skumle gader og store amerikaner biler, alt sammen krydret med 30’ernes Brooklyn stemning og ægte stilfuld mandighed.
Skumning 10. Er ultra nem at skumme op. Selv uden kost er den ualmindelig nem at arbejde med. Den er yderst drøj og kan performe til UG, med blot en mængde svarende til en lillefingernegl.
Skummet 9. Skummet er let, cremet og fyldigt. Det kan nemt justeres i konsistens og størrelse. Samt er yderst nemt at fordele.
Fugtighed 8. En creme der holder en god fugtighed. Tørrer absolut ikke ud. Men står man med den længe, vil man opleve at den cremer sig mere og mere.
Hudfølelse 9. Et absolut topprodukt indenfor hudfølelse. Cremen giver kniven et perfekt glid og beskytter huden bedre end de fleste. Efter endt barbering er huden fløjlsblød, velhydreret og absolut ikke hungrende efter aftershave.
Samlet karakter 9,4. Et totalt luksusprodukt, der tilmed er til at betale. Duften er out standing og performans er bedre end gennemsnittet. Denne er som Jack Black en af de meget få cremer, der har fået lov at forblive i min skuffe. En klar anbefaling herfra.
http://hartoketrading.dk/dapper-dan/ samt www.grooming4men.dk 165 kr.
2 Replies to “Dapper Dan Shaving Cream og Aftershave Balm”
Hej
Jeg er vild med at købe en Dapper Dan pomade til min søn. Ved du i hvilken barbershop i købehavn man kan købe det?
vh Henritte Bjarne Hansen
Hej Henriette
Dapper Dan kan købes hos https://hair4all.dk/produkter/?brand=5750-dapper-dan
Mvh
Michael Jeppesen