Kategori: Jeppesen’s skriverier (Blog)

Anmeldelse af Golden Beards produktserie

Anmeldelse af Golden Beards produktserie

Bag om Golden Beards

Golden Beards er startet i København, nærmere betegnet på Nørrebro. Virksomheden blev startet i 2015 og blev dermed Danmarks første producent af skægpleje produkter. Alle GB´s produkter er 100% veganske og økologiske og fabrikeret med stor omtanke.

Emballagen og det første indtryk.

Emballagen der variere fra små plastikflasker, til runde alubeholdere med skruelåg. Er i sig selv ikke noget prangene. Men man har formået at få lavet et label design som henvender sig til den store pøbel. Det er ikke retro, ej heller vintage stil. Men stadig et design der udstråler moderne kvalitet, med et strejf af tilbageblik på oldschool labels, med det flotte skæg. Farverne er behagelige klare og pastel, der adder lidt gentlemans ydmyghed til det samlede udtryk.

Dufte i særklasse.

Golden Beards har tre duftgrene. Arctic, Big Sur og Toscana

Arctic:

En kølig duft, hvor de fremtredende duftnoter er pebermynte og appelsin. Dufter man intenst til den, vil man også kunne dufte en mild tone af tea tree eller myrtebusk, meget velvalgt som en underlæggende duftnote. En vindfrisk duft, med kølige noter der uden tvivl leder tankerne på en isfrisk januarmorgen.

 

Big Sur:

Denne duft skulle være opkaldt efter det Californiske område Big Sur. Hvis der her vokser meget citrusfrugt, er det et meget velvalgt navn. Big Sur er klart GB familiens syrligfriske duft, som emmer af citrus og lemon noter til overflod. En virkelig lækker frisk til syrlig duft, med lidt spark i.

 

Toscana:

Den bløde afstemte duft i familien. Hovednoterne er tydeligt enebær med et strejf af ingefær. En duft der ved første indskydelse, mindede mig om kaktus. Duften giver tanker om lune solrige dale, med frisk revet jord og enebærbuske så langt øjet rækker. En træagtig, men stadig frisk duft.

 

Shampoo og Conditioner:

Min første tanke var, at 130 kr for 100ml shampoo/conditioner var en voldsom pris. Men efter første test, gik det hurtigt op for mig, at disse veganske og økologiske produkter er ekstremt koncentreret. Der skal bogstavelig talt kun 1-2 dråber shampoo til at vaske hele skæget, hvilket gør de små flasker enormt langtidsholdbare. Condotioneren vil jeg dog tro bliver tom, før shampooflasken.

Performance:

Shampooen efterlader MIN hårtype meget rug, som hvis jeg havde brugt den billigste discount shampoo fra Bilka. Dette skuffede mig i første omgang lidt. Men da conditioneren giver en rigtig lækker blødhed til skægget efterfølgene. Anser jeg det egentlig ikke som et problem, når blot man bruger begge produkter

Beard Oil:

Da min hud og ligeledes mit skæg, har svært ved at absorbere de mange lettere, tykke olier på markedet, var jeg meget spændt på at prøve denne. Til min store overraskelse, er denne olie slet ikke til den tykke side. Den minder meget om en klassisk arganolie i tykkelse. Hvilket gør den utrolig let at fordele. Den absorberes hurtigt i både skæg og hud, uden at fedte eller få huden til at skinne af olie. Skægget er efterfølgende dejlig blødt. Desværre er det en kortvarig fornøjelse, da GB´s olier i mit skæg og på min hud, udtørre ganske hurtigt. 2-3 timer max. så er det tid for at dryppe ny olie i. Det er i min verden, særlig holdt op mod prisen, simpelthen ikke længe nok og giver heller ikke efter en dag med flere ganges brug, den ønskede og forventede pleje.

 

 

Beard Balm:

Beard balmen er som de andre produkter utrolig drøj i brug. Der skal virkelig ikke bruges meget. Det er nemt at få varmet op i hænderne og let at få masseret ind i både skæg og hud. Eneste minus jeg har at sætte på GB’s Beard Balm, er at den i MIT skæg, tørrer forholdsvis hurtigt ud. Efter 1-3 timer skal der påføres nyt, såfremt mit skæg stadig skal føles blødt og lækkert. Det gør naturligvis at man på daglig basis bruger lidt mere af det. Når det er sagt, så føles balmen utrolig lækker at få i skægget og duften hænger godt ved, på et behageligt niveau. Men den halter ligesom olien, altså lidt på plejedelen, da den udtørre for hurtigt og efterlader skæg og hud i mangel på hydrering.

 

Skægbørsten:

Den lille rejsebørste er en nem størrelse, der ligger godt i hånden. Den er flot veludført i pæretræ og naturlige ornehår. Den er forholdsvis stiv i børsterne, men kan mærke at den lige så stille begynder at blive blødere. Den er hurtig og effektiv, samt fylder ikke meget i tasken. Dertil er den på dens olierede ydre prydet med Golden Beards logo, som får den til at fremstå dejlig maskulin og stilfuld.

 

Den overordnede vurdering:

Golden Beards er virkelig garant for produkter af høj kvalitet. Der er kræset om detaljerne, lige fra labels til indgredienser. Duftene er nøje udvalgt og er i en liga hvor de fleste ville kunne finde en de synes om. Overordnet synes jeg at produkterne er lidt for dyre i forhold til kavliteten, samt de lever ikke helt op til den høje standard de syner af ud ad til. Af alle skægolier jeg har prøvet hidtil, ligger Golden Beards sig i den lave middelklasse. Mens balmen, trods sine gode egenskaber, halter lidt længere bagefter. Da jeg skal bruge den endnu flere gange dagligt, for at holde skægget velplejet. Alt i alt, er Golden Beards serien lidt en skuffelse, og som “ambassadør for dansk kvalitet” ikke noget at råbe hurra for. Der findes mange andre på markedet, hvor pengene efter min mening er givet langt bedre ud.

Tonic – Et overset emne

Tonic – Et overset emne

Tonic – Ansigtsvand – Ansigtssprit. Et emne der vidst godt kan tåle et genoptryk.

Kært barn mange navne, dog alle et lidt overset emne i mandeverdenen.

Jeg bliver jævnligt kontaktet af mænd, der kæmper med røde knopper, razorburns, rød og irriteret hud mm. som spørger om et skift fra kassetteskraber til DE, SE eller ragekniv vil afhjælpe dette problem. Da jeg selvfølgelig gerne vil have så mange som muligt væk fra kassette skraberen, ville det nemme svar jo bare være JA! Men synes dog ikke det er så nemt.

Det er ingen hemmelighed at kassetteskraberen samler flere bakterier end en ragekniv og en DE/SE, da de er væsentlig sværrer at gøre rene. Den faktor er naturligvis ikke just nedsættende for risikoen for irriteret hud og hårsække. Men jeg har efterhånden fundet ud af, at det faktisk sjældent er der den egentlige synder skal findes.

Det handler kort og godt om hygiejne. Når vi starter vores barbering vasker mange af os ansigt i lunt vand, og eller barbere sig med lunt skum. Begge dele åbner vores hudporrer og får vores hårsække til at udvide sig. Den lune fugt har vi brug for, da den er med til at give bløde hår og den dejlige følelse under barbering (Kender godt til koldbarbering og har da også selv praktiseret det, men det er ikke ret udbredt) Når vi er færdige er det så nogle laver en fatal fejl, vi får nemlig ikke renset huden ordentligt af. Når rest skummet skal skylles væk, gør vi det gerne i lunt eller koldt vand. nogle elsker det kolde gys, som giver en forfriskende følelse, mens andre nyder at afslutte med en lun skyller. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Det lune vand: Så snart vi åbner vandhanen mod den lune side, får vi vand der indeholder en smule flere bakterier end ved det kolde. Disse bakterier invitere vi lidt indenfor når vi skyller. Dog ikke nødvendigvis i problematisk forstand.

Det kolde: Da vi ofte starter i lunt vand og ofte bruger skum lavet af lunt vand, vil vi under barbering få en smule bakterier på huden. Det kan ikke undgås. MEN når vi efterfølgende skyller med koldt vand, lukker vi yderligere hudporrerne til omkring disse bakterier, samt for hårsækkene til at trække sig sammen om selv samme. Dette er for nogle den direkte vej til ultra irriteret hud.

Hvad kan vi så gøre? Jo vi kan rense huden med en skintonic. Nu tænker I måske, skal jeg så stå med en vatrondel som kæresten og bruge oceaner af tid på det pjat.

Nej det skal du såmænd ikke. Men har du lidt problemer med irriteret hud, så er der lidt fif her.

En tonic eller ansigtssprit mv. renser huden. De fås både med og uden alkohol og nogle indeholdende flere plejende egenskaber end andre. Det vigtigste i denne sammenhæng er blot at det renser.

Når dit ansigt er skyllet efter barbering (med lunt vand) og duppet tørt. Splash så en smule tonic eller ansigtssprit i ansigtet, det renser og frisker. Luk herefter porrerne og hårsækkene med en god og fugtende aftershave. På den måde fjerner du bakterierne inden du lukker huden.

Med mindre du laver en decideret koldbarbering (altså koldt fra start til slut) SÅ DROP DET KOLDE VAND til sidst. Brug i stedet som ovenfor en lækker tonic.

Tonic er for mange guld værd i denne forbindelse. Der fås mange udgaver af det, nogle totalt duftfrie mens andre som aftershave har lækre dufte og egenskaber. Da man sjældent bruger ret meget ad gangen, holder en tonic MEGET længe. Jeg selv bruger fast Esprit De Valdemar som tonic.

Dette lille tiltag er i høj grad med til at mindske risikoen for irriteret hud, også ved brug af kassetteskraber.

Nedenfor kan i se billeder af et par forskellige “Tonic´s”

-God og Stilfuld Weekend.[powr-multi-slider id=3cf43168_1488064601521]

Anmeldelse af Crabtree & Evelyn – Indian Sandelwood

Anmeldelse af Crabtree & Evelyn – Indian Sandelwood

Efter at have hørt om det engelske mærke adskillige gange. Gik turen langt om længe fra Vendsyssel med kursen mod København. Den lille butik i Silkegade syner ikke af meget når man kommer kørende. Men hvor bliver man overrasket når man træder indenfor. En så lille, men stadig så sortements fyldt butik, ser man ikke tit. Dertil mærker man hurtigt den meget rolige og behagelige stemning der florere i lokalet.

Jeg fandt hurtigt det lille hjørne med barber produkter, og kort efter stod jeg med deres Indyan Sandelwood i hånden. Som jeg ikke var et millisekund i tvivl om, skulle med mig hjem.

Firmaet: Crabtree & Evelyn er et veletableret firma, med mere end 500 forhandlere verden over. Heriblandt den skønne Victorias i Silkegade. Firmaet blev i 1972 grundlagt i England af Cyrus Harvey. Produkterne er inspireret af den engelske visionær John Evelyn.

Duften: Jeg indrømmer det blankt, jeg kan ikke stå for gode sandelwood produkter. Denne var ingen undtagelse. Trods man ikke helt kan sammenligne denne, med flertallet af sandelwood dufte. Så var jeg helt solgt. En fantastisk afrundet duft, der tydeligt afsløre sandelwood som hovedduften, dertil er der noter af bergamot og til at runde duften af et lille strejf af lavendel. En konge sammensæting. Forestil jer den klassiske LUX håndsæbeduft kombineret med luksus sandelwood i en skøn velbalanceret symfoni. Det aller bedste er, at den næsten ikke ændre sig når man bruger den.

Performans: Her lægger den absolut i topklasse. Den skummer imponerende nemt op, og uanset om man bruger naturlig eller syntetisk kost, opnås nemt det ønskede skum. Den kan præstere både tyk cremet, let cremet og luftig skum. Dernæst er det en skum, der holder fugt længe og absolut ikke tørrer ud. Den skaber, selv uden nogen former for preshave, et imponerende glid som kun de allerbedste sæber kan prale af. Sidst men ikke mindst, efterlader den huden, hydreret, blød og velplejet. En af dem hvor aftershave ikke er en nødvendighed lige med det samme.

Virkelig et produkt i den absolut højeste ende af luksus stigen. Prisen er ganske vidst heller ikke just blandt de billige produkter. Men sæben er uden tvivl, hver en ører værd. I serien fås tre dufte Morrocan Myrra, Indian Sandelwood og West Indian Lime, alle tre dufte fås som Barbersæbe, barbercreme og aftershave balm. Jeg har dog alle de andre til gode at prøve endnu. Men de skal klart prøves, når økonomien tillader det.

Alle herlighederne kan købes i den charmerende og hyggelige butik beliggende i Silkegade 21, 1113 København K. Eller på deres webshop http://victorias-netshop.dk/index.php

Aqua Velva – Endelig fik jeg den….

Aqua Velva – Endelig fik jeg den….

dsc_0108Så fik jeg den endelig. Aqua Velva. Mere original engelsk bliver det næsten ikke.  En grooming serie der så dagens lys i 1929, hos firmaet JB Williams, og som siden har været bredt forhandlet.  De mest populære af dem, er deres original og denne Ice Blue. Jeg prøvede for år tilbage original og var super tilfreds. Så derfor har denne længe stået på ønskelisten.

Nu er den kommet og testet. Skuffet er jeg bestemt ikke. Duften er dyb, krydret og testosteron fyldt, mens farven er is blå. Lækker kombi.

Ved anvendelse er man ikke i tvivl om at det er en sprit, men den brænder dog ikke voldsomt, og dens indhold af mentol får hurtigt ro på huden igen.

Jeg vil ikke sige man er totalt lækker fugtet bagefter, men i fugt mangel er man bestemt ikke. Huden føles også ganske blød og elastisk efter brug.

Alt i alt en rigtig positiv oplevelse. En aftershave jeg kommer til at bruge ofte 😀

/Michael Th. Jeppesen – Stilfuld Barbering

Jack Black Meets Proraso

Jack Black Meets Proraso

dsc_0100

Så blev det atter tid for en fantastisk shave.

Da jeg den senere tid har testet en del produkter, har de der ligger i skuffen fået lidt pause.

En af de lidt nyere tilkommende som også har haft en lille pause, er Jack Black’s Supreme Cream. Den talte til mig idag. Det samme gjorde Green Proraso pre-shave og Gordons altid fantastiske aftershave balm.

Til at gøre arbejdet, blev det By Wandahl Finest Silvertip Badger og R. Holder’s imponerende smedeværk.

God og Stilfuld dag derude.

/Michael Th. Jeppesen – Stilfuld Barbering

Dapper Dan Shaving Cream og Aftershave Balm

Dapper Dan Shaving Cream og Aftershave Balm

shavebalmcutout_small_large shavecreamcutout_small_large

Bag om Dapper Dan.

Der er ikke meget at researche i, da firmaet Dapper Dan, først i 2011, efter 10 års udvikling, slog dørene op for deres produktion i Sheffield England. For folkene bag Dapper Dan, startede ideen med en frustration over, at der ikke var et ordentligt stylingprodukt til den moderne gentleman. Deres første produkter var deres Pomade serie og snart efter fulgte deres andre produktserier.

Emballagen og det første indtryk.

Lad mig være hudløs ærlig, barberprodukter på tube, er normalt noget af det mindst mandige man finder. ”Men det er jo ikke kun det ydre der tæller”  Nej det kan der måske være noget om, MEN når det kommer til den fuldendte oplevelse, så gør det ydre, altså vores førstehåndsindtryk, en forskel. De fleste barbercremer på tube er yderst kedelige, de er enkle, simple og ser meget sterile ud. Allerede her daler min entusiasme for cremer normalvis, i et hastigt tempo fra den oprejste pande mod det iskolde hårde gulv.

”Dapper Dan –

  en ener i sin klasse”

Men lige netop her, ved førstehåndsindtrykket, bliver man ganske enkelt blæst tilbage. For på dette område er Dapper Dan en ener i sin klasse. Der er intet kedeligt, eller enkelt over deres creme og aftershave, det til trods for at de leveres på almindelig plastictube. Men de har formået at dekorere tuben, så den er en hver mand uimodståelig. Den skriger old school, clasy, 30erne, Gentleman, kvalitet godt krydret med et lettere racked style look. Den slags dekorationer man kun, alt for sjældent møder. Måske godt det samme, for det koster penge hver gang. Virkelig et lækkert og indbydende design.

Duften af disse er bestemt heller ikke at kimse af.

Shaving Cream: Ved første duft, inden opskumning, fløj mine tanker straks på en fantasirejse. En rejse til Brooklyn, en rejse ned ad en gade, hvor sorte biler med store skærme, lave vinduer og kasserollelygter fylder øjesynet, i et ellers slumfyldt kvarter. En mand i nålestribet jakkesæt og gangsterhat i bedste Al Capone stil, slår med knyttet næve en forslået dør op. Han træder med bestemte fodtrin, ind i en salon af tvivlsom størrelse. En af disse små tætte Cut throught saloner man kun ser i de gamle film, du ved dem med et bag lokale. Han slår sig ned i en stol og den ældre barber går i gang med hans kunstværk. For der er kun en mand, en gangster i 30’erne betroet sin hals med en kniv, det var hans barber. Dapper Dan Shaving Cream er bogstavelig talt 30’erne på tube. Det første der møder ens duftesans er sandelwood, der på mest maskuline vis, sætter en i stemning. Hurtigt efter kommer en klassisk retro håndsæbeduft med en let krydret afslutning. En sand fornøjelse.

Aftershavebalm: En mindre bombe af mentol og eukalyptus er det første der rammer en ved på førelse. Det aftager dog hurtigt, og ender efter korttid fuldstændig duftfri. Hvilket giver duften fra barbercreamen frit spil, selv efter barbering.

Skummet:

Også her viser Dapper Dan, at de trods få år på markedet, i høj grad blander sig med sværvægterne. Shaving Cream’en er utrolig drøj, og kan ved minimale mængder nemt levere en skum, der kan få de store mærker til at være misundelige. Den kan bruges med og uden kost, dog anbefaler DD, at man for at opnå optimalt skum, bruger en kost.

Med lidt vand og ganske lidt kostearbejde, dannes der hurtigt et lækkert og cremet skum. En skum der tilmed, let reguleres i luftighed og tykkelse. En der er let at fordele og som lægger sig fløjlsblødt på huden.

Da creamen indeholder både Aloe vera og Allantoin, er den ren wellness for huden. Hvilket man efter endt barbering absolut ikke, er et sekund i tvivl om. Aftershave er som sådan ikke en nødvendighed, selv efter 1 time, føles huden stadig blød og lækker.

Aftershaven er som creamen, utrolig drøj. Den er nem at smører ud og trækker hurtigt ind i huden, uden at fedte. En sand gentlemans feeling.

 

Dapper Dan Shaving Cream – Den korte anmeldelse med karakterer.

Anmeldelse af Michael Th. Jeppesen.

Duft 10. En særdeles enestående livsoplevelse. En duft der får mig til at tænke stilfulde stribede jakkesæt, skumle gader og store amerikaner biler, alt sammen krydret med 30’ernes Brooklyn stemning og ægte stilfuld mandighed.

Skumning 10. Er ultra nem at skumme op. Selv uden kost er den ualmindelig nem at arbejde med. Den er yderst drøj og kan performe til UG, med blot en mængde svarende til en lillefingernegl.

Skummet 9. Skummet er let, cremet og fyldigt. Det kan nemt justeres i konsistens og størrelse. Samt er yderst nemt at fordele.

Fugtighed 8. En creme der holder en god fugtighed. Tørrer absolut ikke ud. Men står man med den længe, vil man opleve at den cremer sig mere og mere.

Hudfølelse 9. Et absolut topprodukt indenfor hudfølelse. Cremen giver kniven et perfekt glid og beskytter huden bedre end de fleste. Efter endt barbering er huden fløjlsblød, velhydreret og absolut ikke hungrende efter aftershave.

Samlet karakter 9,4. Et totalt luksusprodukt, der tilmed er til at betale. Duften er out standing og performans er bedre end gennemsnittet. Denne er som Jack Black en af de meget få cremer, der har fået lov at forblive i min skuffe. En klar anbefaling herfra.

http://hartoketrading.dk/dapper-dan/ samt www.grooming4men.dk 165 kr.

Så kom posten med Dan…

Så kom posten med Dan…

En mandag, en regnvejrsdag, en kold dag. Starten på ugen er gået, og hverdagens strabadser er startet igen. Hvem der bare kunne spole tiden til bage og starter weekenden forfra. Føler ikke helt jeg var klar og inden jeg var så var den forbi. Ungerne afleveret, små opgaver på den mindstes værelse kom på plads og lige der midt på en grå mandag, med ny op hængte lys skyer på mindste mandens værelse, dumpede sms’en ind “Hent pakke nummer……” Så kom der lys over dagen.

dsc_0067-2

En pakke med produkter jeg længe har små savlet lidt over, Dapper Dan. I pakken fandt jeg Dapper Dan shaving cream og aftershave balm. Nøj for en lækker indpakning, for slet ikke at tale om duften. kan slet ikke vente til jeg for en stund på badeværelset for mig selv, hvor disse lækkerier skal testes. Dem kommer i uden tvivl til at hører mere om. Måske det bliver til et videoreview også.

Stilfuld mandag til jer alle.

/Michael Th. Jeppesen – Stilfuld Barbering

Lidt middagshygge

Lidt middagshygge

Har haft et par knive liggende i “er for sløve, gør nu noget ved det bunken” i et stykke tid. Normalt bruger jeg flere aftener om ugen med mine slibesten. Men for tiden tyder meget på at min gigt er gået til angreb på mine fingre, hvilket har reduceret mit slibning en smule. Derfor har mine egne knive været ned prioriteret for en stund. Men nu synes jeg det skulle være.dsc_0059-1

Den øverste er en gammel Widerstrahl med flotte stafferinger på bladet. En kniv jeg holder meget af at bruge, så dermed også en kniv der har været savnet, mens den har været deponeret i bunken.

Den nederste er en forholdsvis ny produceret klinge. En x-mas Eskilstuna sweden, som vi i gruppen Stilfuld barbering fik et parti af for et godt års tid siden. På den er monteret et sæt meget flotte Heartring scales, fra en vintage kniv der desværre ikke kunne redes.

De er begge slebet på brokke.                                                                                                                               Bevelset: På den nederste som er en ukendt model. Men den er ret effektiv og sætter forholdsvis hurtigt en rigtig god ægg.

Mellemslibning og finish: På den øverste, en les Latneuses hybrid. Virkelig en skøn sten. Min absolutte favorit.

Polering: På læder med slibepasta 3 micr. samt cromium og ferricoxid.

Så skal der shaves 😀

/Michael Th. Jeppesen – Stilfuld Barbering

14 dage med Geo F. Trumper på badeværelset

14 dage med Geo F. Trumper på badeværelset

En fortælling og en anmeldelse af et over 100 år gammelt stilikon.

gftlogo

Geo F. Trumper er nok en af de mest kendte og ældste producenter af barbergrej i England. Virksomheden blev stiftet af Geo F. Trumper selv, i slutningen af 1800 tallet. Den gang som en lille gesjæft ude på landet, ikke langt fra London. Allerede i slutningen af 1880’erne, udvidede man med første fysiske butik i hjertet af London. Denne butik er stadig den dag idag hovedsædet for Trumpers salg.

Men hvad er det der er så specielt ved Trumpers produkter og særligt deres sæber, som er et af deres ældste varemærker. Det har jeg dykket ned i, de sidste 14 dage. Tak til Thomas Grenberg og Lars Berg Tungsted for lån af sæber og tak til Geo F Trumper production for info.

Jeg har de seneste 14 dage brugt fire forskellige GFT sæber. Eucris gammel opskrift, Eucris ny opskrift, Extract of  lime og Rose.

For at starte et sted, så lad os starte med duftene. Der er ingen tvivl om, at de særlige duftkombinationer af velvalgte noter, er GFT’s absolutte varemærke. Deres dufte er simpelthen en fryd for sindet og kendte verden over.

  • Eucris: Med Original Sandelwood og Extract of lime som nogle af de første GFT dufte, så er denne GFT’s tredje ældste duft. Denne meget velduftene og ekstremt eftertragtede duft, blev lanceret i 1912 og er ikke blevet ændret på siden. Ingredienserne i Eucris er som hovednote solbær, kommen og koriander. Som mellemnote finder vi jasmin og liljer. Basen for det hele er en kombination af sandeltræ, musk og egemos. En duft langt de fleste mænd synes om og jeg er helt enig. En voldsom maskulin, men stadig ikke for krads eller dominerende duft.
  • Extract of lime: Denne duft så dagens lys i 1880. Som navnet antyder, så er hovedduft ingrediensen og også den eneste duftingrediens lime. Den er trods det ikke så kraftig, som man kunne frygte. Den er faktisk enormt afstemt og med en let sødme der hurtigt fryder duftesansen. En duft der som Eucris, oser af luksus og velvære for mænd samt endnu engang viser hvor dygtige GFT er til at sammensætte dufte.
  • Rose: Denne duft har jeg desværre ikke kunne finde meget om. Så det er rent ud min egen oplevelse der beskrives her. Den dufter udpræget af frisk blomsterhave. Duften er igen, enormt godt afstemt og der er intet der stikker negativt ud. Friskhed møder sødme og frugtighed. En meget behagelig duft. Dog synes jeg, den er en kende til den feminine side.

 

Skummet er til gengæld en lidt anden historie. GFT bruger den dag idag, til de fleste sæber, stadig de samme opskrifter som de første blev produceret med. Til forskel fra mange andre producenter, så er Geo F. Trumper en af de få, der ikke bruger samme opskrift til alle deres sæber og blot ændre duften. Faktisk har de meget få sæber, der er med helt samme opskrift. Dette gør også at de er meget forskellige i brug. I 2011 lavede de dog om i nogle af opskrifterne, for at forbedre kvaliteten. Det var bla. Eucris der blev ændret  lidt på. Derfor jeg har testet en af hver slags.

Eucris var virkelig en skuffelse. Den første jeg testede var den gamle opskrift. Den var virkelig svær at få en fornuftig brugbar skum ud af. Det gennemsnitlige resultat mindede mest af alt, om noget der var dannet på vandoverfladen i et badekar. Det var ekstremt luftigt og faldt hurtigt sammen og forsvandt. Med lunt demineraliseret vand og ca. 10 minutters kostearbejde, lykkedes det dog at få produceret noget, der kunne forblive hvidt på huden akkurat længe nok til jeg kunne få kniven hele vejen rundt. Men der skulle ikke snøvles. Hvad angår glid, var det nærmest ikke eksisterende og den efterfølgende hudfølelse var bestemt heller ikke noget at skrive hjem om. Men heldigvis var duften jo fantastisk 😉 Den nye opskrift gav lige ringe skum, men glidet var mærkbart bedre og hudfølelsen en anelse mere hydreret.

Extract of lime gav GFT en smule oprejsning. Skummet var stadig en stor opgave at gøre fornuftig. Men Lime kunne faktisk danne cremethed. Stadig ikke en sæbe man skulle snøvle med, men langt bedre end Eucris.  Glidet i Lime var rigtig godt og bagefter havde man en skøn hudfølelse af velvære. Havde skummet været en anelse bedre, kunne denne godt have fået fast plads i min skuffe.

Rose var klart den bedste hvad angår skum. Her havde jeg ret hurtigt en ganske fornuftig cremet skum og det endda ved almindelig vandhanevand. Stadig til en lidt luftig side, men dog en vedvarende cremethed der holdt barberingen over og hvor andet pas kunne smørers op, uden ekstra kostearbejde. Glidet var som ved Extract of lime, rigtig godt. Hudfølelse leverede Rose også som den klart bedste. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg have gættet på at sæben indeholdte lanolin. Min hud havde det virkelig godt bagefter.

De seneste 14 dage har været en spændende rejse i Geo F. Trumpers fodspor og har bestemt givet mig et indtryk af hvad de står for. Deres sæber er en verden for sig selv, særligt grundet deres nærmest berusende lækre dufte. Deres hånddrejede træskåle, som sæberne sælges i, emmer af luksus og høj kvalitet og der skal ledes længe for at finde negative anmeldelser på deres andre produkter. Særligt cologne og shavingcream er utrolig positivt beskrevet på nærmest alle stører shaving fora. At skummet ved nogle af sæberne (Jeg har kun prøvet de fire beskrevne), lader meget tilbage at ønske, er en helt anden historie. Men overordnet får man hos Trumper indtrykket af en virksomhed, der sætter gamle dyder højt. Der er stor fokus på ting som luksus, kvalitet, pleje, dufte, gode ingredienser og stilfuldhed. Tilmed er deres produkter faktisk ikke vanvittig dyre. Men lægger sig pænt som et mellemklasseprodukt ud fra prisen.

Samlet set nogle spændende dage, med god læsning, dybdegående research og test af nogle, til trods for skumningen, rigtig lækre produkter. Jeg vil komme til at savne de lækre dufte, der gennem de seneste uger har bredt sig på mit badeværelse. En ting er sikkert, GFT’s dufte er virkelig i særklasse og det er ikke sidste gang de skal besøge mig. Dog bliver det nok ikke som sæbe 😀

/Michael Th. Jeppesen – Stilfuld Barbering