Kategori: Guides

En luksus shave behøver ikke koste kassen.

En luksus shave behøver ikke koste kassen.

Man kan hurtigt blive skræmt af de høje priser der hurtigt viser sig i denne hobby. Når man skimmer de mange salgssider gennem, møder man ofte 3 cifrede priser, nærmest uanset hvad man er på jagt efter. Sæber til 200 kr, knive til mere end 1000 kr, koste i samme prisleje osv.

Her er et bud på hvordan du billigt kan komme igang med kniv barbering eller bare wetshaving i det hele taget.

Hele sættet her, har kostet mig 165 kr. (Længe leve ebay)

Sæben fra Blue´s er en af de absolut bedste value for money sæber jeg har prøvet. Den skummer utrolig nemt op, giver sublimt glid og beskyttelse, samt plejer huden efterfølgende. med andre ord, alt det man gerne vil have i en sæbe, blot til spot pris. Sæben kan fanges på ebay for ned til 35 kr inkl. levering.

Kosten fra ZY er en rigtig grævling, trods den lave pris. Den er flot lavet og det blanke er faktisk stål, mens enden er emitteret træ. Den har en god tyngde og ligger godt i hånden. Knuden er afskårne grævlingehår, mit gæt er 2. sorterings pure badger. En tæt 22mm. knude, med ganske fornuftigt splay og god backbone. Kosten er ikke verdens bedste til at holde vand og den faktor gør også at den har lidt svært ved at slippe sæben eller cremen. Med andre ord, den kræver lidt teknik. Men igen den koster ikke mange penge, så man skal ikke sammenligne den med dyre kvalitets koste. Men man for uden tvivl rigtig meget kost for sine penge. Kosten kan købes på ebay for den nette sum af 42 kr. leveret.

Aftershaven fra Aqua Velva er ren mandighed på flaske. En duft som agenten spillet af Tommy Lee Jones i cult filmen Men In Black, bruger som sit varemærke. Aftershaven er alkoholbaseret, men har tilpas med plejende egenskaber, til at den ikke udtørre huden og efterlader den behagelig fugtet. Duften er medium til kraftig og bliver hængende et godt stykke tid. Den kan bla. købes hos Normal for hele 39,95 kr.

Kniven og her kan det godt blive lidt besværligt. Kniven fra ZY koster den nette sum af 47 kr leveret. MEN når du køber en ZY eller en Gold Dollar kniv ect. Så er det vigtigt at du “know a guy” der kan slibe den først. For ZY kniven er ikke shaveready ved ankomst. Kniven på billedet her er modificeret en smule, for at komme de fejl til livs den er leveret med. Det kræver en erfaren hånd. Kender du ikke en der kan dette, så søg efter en i gruppen Stilfuld Barbering på facebook, der er nogle stykker der kan. Hvor om alt, er det en fremragende kniv til meget små penge, når først den er gjort i stand. Kniven, kosten og en læderstrop, kan med jævne mellemrum erhverves som sæt for ca 100 kr leveret.

Håndklædet på billedet, kan lige ledes erhverves, men er dog ikke så billigt som de andre ting. De bliver med jævne mellemrum lavet som fællesbestilling i facebook gruppen for ca 65 kr plus porto. Men kan for en mindre merpris leveres uden for fællesbestilling.

Dette er et godt eksempel på, at det ikke behøver at være dyrt at komme i gang. Men bliver man først fanget, er det altså svært, ikke at falde i de lidt dyre produkter med tiden.

Rigtig god tirsdag

/Michael Jeppesen – Stilfuld Barbering.

Tonic – Et overset emne

Tonic – Et overset emne

Tonic – Ansigtsvand – Ansigtssprit. Et emne der vidst godt kan tåle et genoptryk.

Kært barn mange navne, dog alle et lidt overset emne i mandeverdenen.

Jeg bliver jævnligt kontaktet af mænd, der kæmper med røde knopper, razorburns, rød og irriteret hud mm. som spørger om et skift fra kassetteskraber til DE, SE eller ragekniv vil afhjælpe dette problem. Da jeg selvfølgelig gerne vil have så mange som muligt væk fra kassette skraberen, ville det nemme svar jo bare være JA! Men synes dog ikke det er så nemt.

Det er ingen hemmelighed at kassetteskraberen samler flere bakterier end en ragekniv og en DE/SE, da de er væsentlig sværrer at gøre rene. Den faktor er naturligvis ikke just nedsættende for risikoen for irriteret hud og hårsække. Men jeg har efterhånden fundet ud af, at det faktisk sjældent er der den egentlige synder skal findes.

Det handler kort og godt om hygiejne. Når vi starter vores barbering vasker mange af os ansigt i lunt vand, og eller barbere sig med lunt skum. Begge dele åbner vores hudporrer og får vores hårsække til at udvide sig. Den lune fugt har vi brug for, da den er med til at give bløde hår og den dejlige følelse under barbering (Kender godt til koldbarbering og har da også selv praktiseret det, men det er ikke ret udbredt) Når vi er færdige er det så nogle laver en fatal fejl, vi får nemlig ikke renset huden ordentligt af. Når rest skummet skal skylles væk, gør vi det gerne i lunt eller koldt vand. nogle elsker det kolde gys, som giver en forfriskende følelse, mens andre nyder at afslutte med en lun skyller. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Det lune vand: Så snart vi åbner vandhanen mod den lune side, får vi vand der indeholder en smule flere bakterier end ved det kolde. Disse bakterier invitere vi lidt indenfor når vi skyller. Dog ikke nødvendigvis i problematisk forstand.

Det kolde: Da vi ofte starter i lunt vand og ofte bruger skum lavet af lunt vand, vil vi under barbering få en smule bakterier på huden. Det kan ikke undgås. MEN når vi efterfølgende skyller med koldt vand, lukker vi yderligere hudporrerne til omkring disse bakterier, samt for hårsækkene til at trække sig sammen om selv samme. Dette er for nogle den direkte vej til ultra irriteret hud.

Hvad kan vi så gøre? Jo vi kan rense huden med en skintonic. Nu tænker I måske, skal jeg så stå med en vatrondel som kæresten og bruge oceaner af tid på det pjat.

Nej det skal du såmænd ikke. Men har du lidt problemer med irriteret hud, så er der lidt fif her.

En tonic eller ansigtssprit mv. renser huden. De fås både med og uden alkohol og nogle indeholdende flere plejende egenskaber end andre. Det vigtigste i denne sammenhæng er blot at det renser.

Når dit ansigt er skyllet efter barbering (med lunt vand) og duppet tørt. Splash så en smule tonic eller ansigtssprit i ansigtet, det renser og frisker. Luk herefter porrerne og hårsækkene med en god og fugtende aftershave. På den måde fjerner du bakterierne inden du lukker huden.

Med mindre du laver en decideret koldbarbering (altså koldt fra start til slut) SÅ DROP DET KOLDE VAND til sidst. Brug i stedet som ovenfor en lækker tonic.

Tonic er for mange guld værd i denne forbindelse. Der fås mange udgaver af det, nogle totalt duftfrie mens andre som aftershave har lækre dufte og egenskaber. Da man sjældent bruger ret meget ad gangen, holder en tonic MEGET længe. Jeg selv bruger fast Esprit De Valdemar som tonic.

Dette lille tiltag er i høj grad med til at mindske risikoen for irriteret hud, også ved brug af kassetteskraber.

Nedenfor kan i se billeder af et par forskellige “Tonic´s”

-God og Stilfuld Weekend.[powr-multi-slider id=3cf43168_1488064601521]

Guide til stilfuld barbering.

Guide til stilfuld barbering.

Om fænomenet Ragekniv/Straight razor.

Den første barberkniv kommer fra Sheffield i England tilbage i 1680. I midten af 1700-tallet blev barberkniven mere udbredt, og Benjamin Huntsman producerede dengang barberknive med dekorationer og blade lavet af smedet stål, disse skrabere blev produceret med “Sheffield Stål” som anses som værende en af de højeste kvaliteter. Senere blev teknikken også brugt af franskmændene, og efter det blev produktionen mere udbredt. Barberknive var den mest udbredte form for barbering før det 20. århundrede og fortsætte således i mange lande frem til 1950′erne hvor safty razoren overtog, grundet bl.a. at det krævede mindre snilde at barbere sig med en skraber.

 

Hvad skal du bruge for at komme i gang.

  • Ragekniv
  • Kost + holder
  • Strygerem/læderstrop
  • Barbercreme/sæbe/olie/gel
  • Aftershave

 

Ragekniven:

De “rigtige” barberknive som vi alle kender består af et meget skarpt knivblad og et håndtag. Barberkniven kan foldes sammen, således man ikke risikerer at skære sig, når den ikke er i brug. Bladet skal vedligeholdes ved at “stroppe” den vha. en læderstrop. Barbering med en barberkniv er det ultimative macho-barberingsværktøj. Det siges at man aldrig skal gå ned på udstyr, og det her er et godt eksempel. Der er ikke noget mere mandigt på et badeværelse, end en mand der rører en barbersæbe op, påfører den med en barberkost, hvorefter han tager sin ultra skarpe barberkniv og fjerner skægget i et svuptag. Dét er den rigtige måde at starte morgenen på.

En investering i en god barberkniv er en investering der holder livet ud – og flere generationer fremover. Måske kan priserne på barberknive se lidt høje ud, men på lang sigt er der penge at hente, da der jo ikke skal udskiftes blade. Desuden er det ikke så svært at finde en brugt kniv med lidt patina, til billige penge, som med en portion knofedt og en slibning kan blive god om ny. Der findes et hav af muligheder, størrelser og svingene kvalitet. Det man skal være opmærksom på er, at kniven skal være lavet af hårdt hærdet stål, så skarpheden holder længst muligt. Som begynder er en kniv med højden ca. 2 cm (5/8 eller 6/8) at foretrække, da den er forholdsvis let at styre skrabe vinklen med.

Kniven skal naturligvis være velslebet og ren, inden den tages i brug.

Jeg har lånt nedenstående billede fra www.made4men.dk jeg syntes det beskriver knivens opbygning på en let forståelig måde. Samt de forskellige grinds.

kk

 

kl
 

 

Kosten:

kost

 

En kost er uundværlig til at smøre ansigtet op, inden mødet med kniven. Oprindeligt blev kostene lavet af hestehår, men hos de fine brugte man de bløde og slidstærke grævlingehår.

I dag er langt de fleste lavet af fibre og syntetisk eller ægte grise og grævlingehår, nogle få steder fås de også med hestehår. Grunden til at man foretrækker grævlingehår, er at de har den rette blød/stivhed, som gør det let at skumme sæben/cremen. Tillige har de også den egenskab at de på blødeste vis kan fordele sæben/cremen, samtidig med at de løfter hårende så barberingen bliver ideel. De holder sig let fugtige, da det er et naturprodukt. Dog er fiberkostene bestemt ikke at kimse af, da de på mange områder bestemt er med på kvaliteten.

Det er vigtigt at du sammen med kosten køber en holder, da den ALTID skal tørre med hårende nedad.

Kostene fås desuden med et væld af forskellige greb, i alverdens lækre materialer.

 

Strygerem/læderstrop:

rem

 

Strygeremmen er et must når du barbere dig med kniv. Dens primære funktion, er at vedligeholde knivens slibning, så den forbliver skarp så lang tid som muligt.

Når du skal ud og købe strygerem har du brug for to stryge sider. En rå læder side og en syntetisk læderside/nappa/lærred. Den skal have en passende længde og bredte, så du for nogle naturlige strøj og for strøget hele knivsæggen. Ca. 50 cm lang og 4-6 cm bred er en god størrelse.

Man starter altid på Nappa/lærreds siden, den udvikler mere varme end lædersiden og giver derved æggen et mindre varme chok (ikke nok til at bryde hærdningen), som giver lædersiden mulighed for at holde æggen ultra skarp. Når man stryger holdes remmen stram, det foregår altid med æggen, således at knivryggen altid følger strygeretningen. Kniven skal lægge næsten fladt på remmen og man stryger i et kontrolleret tempo. Når man når enden af remmen drejes kniven over ryggen og nyt strøg i modsatte retning påbegyndes. Efter 30-40 strøg skifter man til læderremmen efter samme fremgangsmåde 30-40 strøg. Kniven er nu klar til barbering. Læderremmen er IKKE en erstatning for den lejlighedsvise slibning af kniven som bør finde sted 1-2 gange årligt.

Læderremmen vedligeholdes med læderfedt, så en forblive blød og let at håndtere.

 

 

 

 

Barber sæbe/creme/olie/gel mv.:

saebe

 

Ved en hver barbering har du brug for noget skum, til at blødgøre hud og hår inden mødet med kniven. Som forberedelse kan evt. anvendes Pre-Shave Creme/olie inden skummet påføres.

Om man er til Sæbe, Creme, gel eller Olie er en smagssag. Sæben er den helt Old School løsning, hvor cremen og olien er den mere moderne. Men mange sværger stadig til sæben. Sæben/cremen/oliens/gelens fornemmeste opgave er at blødgøre hårene og holde dem oprejst, samt at fugte og beskytte huden under barberingen. Der er stor forskel på de forskellige produkter, nogle holder sig fugtige længe andre tørre let ud, nogle bliver cremede, andre mere skummende osv. Man bør vælge noget der holder fugt længe som nybegynder, da det er lettere at bruge når man som nybegynder fumler foran spejlet. Under kategorien guides vil du kunne finde en Skumguide, hvor mange sæber og cremer er anmeldt af brugere. Find den HER

Barbersæbe er hårdt presset og flere gangs behandlet sæbe, hvilket gør det i stand til at skumme tykt og meget. Samt gør det MEGET billig i brug, da man næsten ingen ting bruger ad gangen. Hvis man vælger sæbe, bør man anskaffe sig en sæbeskål til at skumme den op i, inden den påføres huden.

Cremen kan i modsætning til sæben påføres direkte på huden, heller ikke her behøves store mængder, da en klat på størrelse med en lillefingernegl, er mere end rigeligt. Cremen skummes op direkte på kinden, ved at føre børsten i cirkulære bevægelser. For til sidst at glatte det ud i lange bløde strøg. Kan også skummes op i en skål.

Olie og Gel er det nye alternativ til skum. Som sæbe og creme blødgører og løfter olien og gelen skægstubbene, for en let og behagelig barbering. Fordelen er at det ikke skummer og du dermed let kan se hvad du laver.

Både Sæbe, Creme, Gel og Olie, fås i et væld af dufte og med varierende egenskaber. De som sværger til den helt Old School barbering, har ofte en forkærlighed for produkter med Saddeltræ (Sandalwood). Som er en af de ældste ingredienser i såvel skum, som aftershave og cremer.

Post/Aftershave:

 

Da old school barbering med kniv ofte kan være hårdt for huden, særligt som begynder, er det vigtigt at efterbehandle med en god postshave og aftershave. Efter barbering har din hud brug for de rette mængder fugt og pleje for ikke at udtørre, samt for at genoprette dine hudceller. Derfor er det vigtigt at bruge en aftershave, der genopretter hudens fugtighedsbalance og virker kølende på den brændende hud. Samtidig renser en god postshave hudens åbenstående porer så risikoen for røde knopper og skægpest mindskes.

 

 

Der findes mange varianter af post og aftershave. Heriblandt ansigts sprit (den mest kendte er nok Esprit De Valdemar), Aftershave Balm, Aftershave Creme/gel og Aftershave olie og lotion.

Da man med knivbarbering opnår en særdeles tæt barbering, og dermed også meget åbne pore, vil jeg anbefale en Aftershave Balm, da den ikke svider så meget som eks. Aftershave lotion. For at undgå røde knopper og skægpest, anbefales det at bruge en ansigtssprit inden aftershave eller en aftershave med antiseptisk eller desinficerende egenskaber.

 

 

Fremgangsmåde til barbering med ragekniv.

  • Forberedelse, Opsmøring, barbering og efterbehandling.

Denne forklaring er udelukkende basseret på egne erfaringer, samt hvad jeg har kunne læse og lære på nettet. Så det er ikke nødvendigvis 100% korrekt, men det fungere godt for mig.

Forberedelsen:

Når jeg skal barbere mig har jeg altid en forberedende del. Som det første vasker jeg mine hænder grundigt med sæbe. Dernæst vasker jeg mit ansigt med facewash og skyller efterfølgende efter med varmt vand. Med et lille håndklæde dupper jeg ansigtet, men aldrig helt tørt. Herefter påføre jeg barberingsområdet en Preshave gel eller creme, denne er med til at forberede hud og hår på mødet med kniven. Denne masseres let ind i huden og mens den for lov at virke, så vasker jeg endnu engang hænder, denne gang vasker jeg min ragekniv med, tørre den af i papir og stryger den på læderremmen.

Opsmøring:

Når ovenstående er klaret skyller jeg min kost under varmt vand. Ryster den af og finder min sæbeskål. Nu føre jeg den let våde kost i cirkulere bevægelser oven på sæbeblokken i bunden af skålen, indtil der er dannet en god mængde velduftende skum. Skummet smørres groft på barberingsområdet og afslutningsvis glattes det ud til et jævnt lag med kosten.

Barberingen:

Selve barberingen er meget individuel fra person til person. Skægstubbe vokser ikke ens på to mænd og skrabe retninger kan derfor variere meget. Når man barbere med ragekniv, bør kniven holdes i en vinkel på ca.20-30 grader. Der skal ikke bruges kræfter når man trækker kniven, den skal stryge let over huden og skære hårene over. Hvis man føler de blive hevet ud eller at man skraber for dybt i huden, er det sandsynligvis kniven der har en for stor vinkel. Barbering med kniv bør altid udføres af min. to omgange. Første gang bør man skrabe med groretningen og anden gang skrabes sidevejs groretningen (afhængig af personlige præferencer kan anden pas foregå direkte mod hårene), for at opnå den optimale tæthed. Husk altid at påføre nyt skum inden du skraber. Særligt på halsen, kan man opleve varierende groretninger og skrabe retninger kan derfor ikke altid følges på sådanne områder, her må man lærer sine egne groretninger at kende. Når jeg barbere mig har jeg altid et rent håndklæde læggende på kanten af håndvasken.

Når kniven er ved at være fyldt med skum, skyller jeg knivbladet og tørre det af i håndklædet. Således mindskes mængden af løbene vand i ansigtet, samt i kniv skæftet. De første barberinger skal ikke forventes helt tætte, da der lægger lidt øvelse og rutine bag håndteringen af kniven, ved en helt tæt barbering.

Nedenfor ses hvordan man kan holde på en ragekniv.     

 holde

Efterbehandlingen:

Efter endt barbering skylles ansigtet rent for skum mv. i lunt/lunken vand, dup ansigtet med rent håndklæde. Herefter påføres en aftershave balm, creme, gel eller olie. Personligt bruger jeg selv en ansigtssprit inden aftershave (postshave), for at rense og lukke hudporerne.

Kniven og kosten rengøres grundigt efter brug og kniven stryges afslutningsvis på strygeremmen.

 

Hvorfor alt den rengøring:

Det lyder måske tåbeligt at bruge så meget tid på at vaske ansigt, hænder, kost og kniv. Men den hyppigste årsag til skægpest, røde knopper og shaveburns er bakterier. Så hold dig selv og dit grej rent før under og efter barbering, så undgås dette med lethed. Som en bonus synes jeg det føles rart, at forberede sig inden barberingen, det er mandig alene tid og giver samtidig en lækker følelse af velvære.

 

De sidste ord.

Denne guide er lavet ud fra egne erfaringer, samt fakta fundet på specialiserede sider på nettet.

-God fornøjelse.