Gladjakkers shaving soap

Gladjakkers shaving soap

Vurdering - 8/10

Det første indtryk.

  Er naturligvis emballagen og hvordan sæben dufter og ser ud. Emballagen er en klassisk simpel alu dåse med skruelåg. Som på låget har påsat en af de fedeste labels jeg længe har set. Virkelig en omgang øjeguf som man næsten ikke kan lade være. Hunden, skægget, øllet og teksten “NOT FOR PUSSIES” er vanvittig dragende. Sæben bliver man lidt overrasket over, da den mest af alt minder om en lidt for tynd omgang hvid mousse. Den er ikke rigtig cremet og er alt andet end fast. Har aldrig set lignende før. Men er til gengæld nem at dosere. Duften rammer en øjeblikkeligt når låget skrues af. En sødelig og frisk appelsinduft, der vil fryde de fleste.

Kan den noget.

  Det korte svar er JA… Med en ganske lille mængde i skålen, danner den meget hurtigt og uden det store arbejde, et lækkert, cremet og fyldigt skum. Den sluger en del vand under processen. Men det gør den bestemt ikke svær at arbejde med.

Skummet er tillige let at fordele og føles lækkert blødt på huden. Under barbering mærkes straks, hvordan denne sæbe virkelig giver et sublimt glid og en rigtig god beskyttelse.

Sidst som kronen på det Hollandske værk, er hudplejen efterfølgende. Som bestemt ikke er at kimse af. Huden føles blød, hydreret og elastisk. Om aftershave direkte er nødvendig, egentlig kunne man nok ved denne sæbe sagtens gå uden. Men synes nu en god aftershave supplere fint. Da sæben i sig selv fugter huden godt, kan man her sagtens anvende en alkoholbaseret aftershave, uden at føle udtørring.

De sidste ord.

DU bør prøve denne. Den er virkelig lækker og selvom vi taler om et produkt tæt på luksusklassen, så er deres kække gadedrenge stil med til at lægge en lidt selvtilfreds dæmper på de polerede negle og giver et mere street udtryk, som jeg tror appellere til de flestes indre gadedreng.


                                                                           /af Michael Jeppesen