Layrite No.9

Layrite No.9

Vurdering - 7/10

Det første indtryk.

  Aftershaven leveres i en klassisk medicinflaske i brunt glas. Alene det at det er rigtig glas og ikke som mange andre vælger, en tynd plastik flaske. Giver altså noget godt for det første indtryk. Den har noget tyngde og noget maskulint over sig. Låget er desværre bare et tynd aluminiums låg, men dog indfarvet sort, så det passer til resten. Labellen er efter min mening mega fed. Den er tilpas minimalistisk til at være moderne og passe ind i nutidens øje. Mens den samtidig med dens farve, oldschool billede og den tiltalende skrifttype, har noget retro og lækkert over sig. En flaske der uden tvivl vil pryde på de flestes toiletbord.

Duften er unik.

  Jeg har sagt det før. Bay rum er en svær en for mig. Oftest er de alt for sprittet i duften eller også er der alt for meget pang på kryderierne. Denne som er en blanding af kryderier og Bay blade olier, er efter min mening meget tilpas. Lige ved påføring rammes man øjeblikkeligt af kryderierne, som ved første indånding er ret kraftige. Nellikkerne går tydeligt igennem sammen med bay olierne. Men aftager hurtigt og afløses nu af den dybe let sprittede rom duft. Sidst samler helhedsindtrykket sig i en yderst maskulin og meget lækker dyb og mørk sydhavsduft. Duften hænger ikke ved i mange timer. Men lægger dog som en behagelig note forholdsvis længe. en ret unik, sødlig krydret bay rum duft.

Hvordan er den i brug.

  Ved første splash, bliver man hurtigt mindet om at den er alkoholbaseret. I hvor høj grad skriver de ikke, men den giver en god svider, der heldigvis hurtigt aftager. Det næste man føler er en afslapning af huden og bay olierne giver huden en lækker blød og elastisk følelse øjeblikkeligt. Da aftershaven er alkoholbaseret er den alene af den grund rensende. Men ud over det inderholder den også andre eksfolierende ingredienser, samt har gode fugtbindene og beskyttende egenskaber. Selv på en kold efterårsdag, giver den god fugt og velvære til huden. Vil dog nævne at fugtegenskaberne aftager efter nogle timer og et mindre followup af en god dagcreme, ville ikke være nogen dårlig ide.

Er den pengene værd.

  Med en pris på mellem 160 og 250 kr. for 118ml. synes jeg vi bevæger os lidt i den lettere dyre ende for en aftershave. Ingen tvivl om at af en alkohol baseret splash, gør denne virkelig væsen af sig på den gode måde. Den levere en ganske fornuftig vare. Ikke mindst hvad angår duften. Men jeg synes den har lidt mangler på hudpleje i længden. En god aftershave skal kunne holde min hud ved godt mod en hel aften. Det vil denne aldrig kunne. Jeg vil være nødt til at supplere den med noget mere fugt efter ca. 2-4 timer. Afhængig af vind og vejr. Hvilket jeg synes er virkelig ærgerligt, for en ellers meget velkomponeret aftershave splash. Havde prisen lagt omkring 90-120 kr. havde det været ok. Men når vi snakker mellem 1,25 og 2 kr. pr. ml. Så skal egenskaberne i mine øjne være bedre. En velkomponeret duft, kan ikke i sig selv bære så høj en pris.

                                                                           /af Michael Jeppesen