Beard Brother Shaving cream

Beard Brother Shaving cream

Vurdering - 10/10

Emballagen.

 I modsætning til Beard Brothers olier og Balms, som kommer i lækre, tunge  glaskrukker og glasflasker. Så kommer cremen i en mere low budget tynd plast krukke. Ikke noget prangende, men sådan er der mange artisan sæber der kommer, så ikke noget jeg lægger noget særligt i. Det at den er blød mærkes også først når låget kommer af. Krukken er ligesom deres andre produkter prydet med de flotte gule etiketter, med den gode blanding af old school og den moderne mand i højsædet. Hvor stilren og maskulin stadig er keywords. Helhedsindtrykket er ganske godt og man føler virkelig at man bare MÅ prøve denne af.  

Duften:

  Duften var et punkt hvor jeg havde forventet noget helt andet, qua deres duftprofiler i olier og balm. Men barbercremen kommer i stedet med en lidt underspillet, dyb og sødmefuld parfumeret duft. Med tankerne henad naturlighed og renhed. En meget behagelig og velafstemt duftprofil, med tilpas styrke og noteindhold, til at sanseapparatet bliver tilfredsstillet. Meget vellykket og en duft der nok ville passe ind hos en hver mand, ja sågar kvinde. Det havde ikke gjort noget, for mit vedkommende, at den havde fået lidt mere power, da jeg synes den svinder for meget når den er i brug.    

Performance:

  Her lægger den altså for alvor godt fra land. Først vil jeg lige nævne, at det at de kalder den for en cream, er nok lidt en smag sag. Den minder i konsistens om de fleste bløde artisan sæber, eller som velkendte bløde italienske sæber. Så jeg ville nok have kaldt den en sæbe. Så er du ikke til cremer, så kan denne altså stadig virkelig anbefales. Sæben er super nem at lade i kosten og faktisk får man ret nemt alt for meget ladet i kosten. For der skal faktisk ikke meget til. Denne høre til dem der performer fantastisk ved selv ganske små mængder i kosten. Den skummer meget meget nemt op og er nem at styre. Den kræver ej heller de store mængder vand, for at gøre sig godt og om du bruger syntetisk eller grævling er faktisk også underordnet i dette tilfælde. Den er bare super nem at arbejde med. Skummet kan både skummes op som luftigt og cremen alt efter ens præference. Jeg selv er mest til de cremede skum og her gør den sig rigtig godt. Den er nem at fordele på huden og holder fugten rigtig godt. Det er en af dem hvor der sagtens kan fumles og stroppes kniv, mens det sidder i ansigtet. Glid og beskyttelse er fuldt ud på højde med mange langt dyre artisan sæber, vilket også er deriblandt denne nok bør placeres. Preshave er ganske enkelt unødvendig, da den ligger sig så tæt og plejende på huden, at sæben gør det hele.   Efterpleje er den forholdsvis rig på. Hvis man undlader at skylle ansigtet for meget efter endt barbering, kan aftershave faktisk sagtens undlades.   

Den samlede vurdering:

 Beard brother Shaving Cream er, som alle Beard Brothers andre produkter, virkelig et produkt der blander sig i den absolutte luksus afdeling. Skulle jeg sætte denne sæbe på hylde med andre mærker, ville det være mærker som A&E, Van Yulay, Caties Bubbles mf. Vi er virkelig oppe hvor kun det bedste er godt nok. Et fantastisk produkt, et fantastisk godt håndværk. Intet mindre. 

  Prisen på 198 kr. for 200ml. synes jeg er mere end rimelig. For der er i den grad valuta for hver en øre. Hvis man er lidt påpasselig med mængden i kosten, vil denne sæbe kunne holde virkelig længe.

  Jeg har kun den dybeste respekt for Beard Brothers håndværk og præstation med denne sæbe. Den vil klart være at finde i min samling fremadrettet.

                                                                           /af Michael Jeppesen