Beard Brother Beard oil & balm

Beard Brother Beard oil & balm

Vurdering - 10/10

Emballagen.

 Der er kræset for det hele. Allerede ved første øjekast, bliver man med de små tunge glaskrukker, de velvalgte glasflasker, de enkle, men stadig stilrene og maskuline ettiketer øjeblikkelig betaget. Virkelig et produkt, der visuelt nærmest kaster ens købegen på knæ. Eller som de siger i staterne, SHOT UP AND TAKE MY MONEY.

Duften:

  Beard Brother kommer i hele 6 forskellige dufte. (Cannabis & Citrrus, Mango, Eucalyptus & Bergamot, Watermelon, Applepie & Vanilla og Orange & Red Chilie)

  Selv har jeg kun prøvet de to først nævnte. Som begge er rigtig lækre og behagelige. Cannabis & Citrus er en frisk og behagelig skovbundsagtig duft, med en meget afbalanceret frisk mellemnote af citrus. En duft jeg vil tro, de fleste vil falde for. Mango duften er en småkraftig, sødlig mangoduft. Ved første åbning af krukken, giver den næsten lyst til at sætte tungen i. For det er nærmest en dessert agtig duft. Virkelig lækker. Fælles for dem begge, er at de ved brug, giver en mild duft, der holder rigtig længe. 

Performance:

  Jeg starter ved olien. Som i den grad er en velvalgt blanding. Den er af skægolier at være, blandt de mere tynde olier. Men lad ikke det skræmme nogen væk, for olien her giver en pleje ud over det sædvanlige. Til mit skæg som i øjeblikket er et halv tykt skæg rundt om munden (Det klassiske lokumsbræt) er 7-8 dråber nok. Den er nem at fordele og den trænger hurtigt ind i hårene og huden, således den ikke fedter. Men man er stadig ikke i tvivl om at den er der. Plejen er helt unik og holder vanvittig længe. Ved brug midt formiddag, kan jeg stadig den næste morgen, mærke at den er der.

  Balmen er mindst en lige så stor, positiv oplevelse som olien. En meget lille mængde, der varmes hurtigt op i håndfladen, og fordeles i skægget gør virkelig store underværker. Skægget føles blødt, lækkert og velplejet. Ud over det er balmen af en beskaffenhed, der tillader at man kan forme skægget og har et moderat hold på det. Yderligere får det skægget til at fremstå rigtig flot og velplejet ren visuelt. Lige som med olien, er der virkelig tale om langtidsvirkende produkter her, og også balmen er nem at føle virkningen af, selv dagen derpå.

  Begge dele er med en almindelig skægshampoo, nemme at vaske ud.    

Den samlede vurdering:

 Beard brother skæg olier og balms, er i sandhed nogle lækre produkter. Der er kræset for alt, lige fra det nøjsomme håndværk, til de økologiske ingredienser og den flotte emballage. Produkterne er særdeles velduftene og meget nemme at have med at gøre i praksis.

  Ikke en gang prisen kan skræmme nogle væk. For med tanke på hvad der ligger bag disse spidsprodukter, kunne man sagtens frygte en skyhøj pris til følge. Men det er slet ikke tilfældet. Olierne står i 179 kr for 30 ml. og balm til 185 kr for 50 ml. Altså priser der sat op mod andre store kvalitets mærker som ex. Beard Pilot, Mr. Bears, Mr. Natty mf., ikke gør sig vanvittig bemærket.

  Jeg har kun positivt at sige om Beard Brother´s produkter, som i fremtiden vil være faste skægprodukter i min skuffe. Der er virkelig tale om cremen af cremen her.

                                                                           /af Michael Jeppesen