Barberkosten

Barberkosten

“Hvorfor, hvilken slags, hvor mange, hvor stor…..”

 En kost er ikke bare en kost, læs her hvorfor.

wordpress1

Hvorfor skal jeg købe en kost.

Det er ikke livsnødvendigt at have en barberkost. Men de fleste sæber og mange cremer, er altså bare nemmest at danne skum af, hvis man har en ordentlig kost. Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med den traditionelle barbering endnu, er du sikkert vandt til en klassisk skum på dåse eller en gel der mellem fingrene hurtigt danner skum.

Sådan er vi mange der startede og disse typer kræver ikke en kost. Men så snart vi snakker om en sæbe i pukform (en fast sæbeklump), eller en blød italiensk inspireret sæbe. Så skal der mere end bare almindeligvis hård slid, til at producere flot og fyldigt skum uden en kost.

Hvilken slags.

Her rammer vi et punkt, hvor både engelske, amerikanske og danske fora, virkelig kan komme i debat. Derfor er det vigtigt for mig at pointere, at dette er min holdning og oplevelse af det. Samt at alle har deres egene præferencer.

Den ægte grævlingehårs kost, er nok den mest omtalte. Mange, ja rigtig mange, vælger uden undtagelser disse koste, grundet deres gode egenskaber og høje kvalitet. Men lad os ikke stoppe her. For gode egenskaber og høj kvalitet findes bestemt også i andre typer. Så som syntetiske koste eller grise og heste hårs koste. Ja mulighederne er mange, priserne variere helt fra små 100 kroner og helt op til flere tusinde kroner.

Inden jeg vil gå dybere ned, er der nogle termer vi lige skal have rundet først.

    1. Knude: Knuden er hår/fiber delen af kosten.                                                                             
    2. Backbone: Backbone er udtryk for hvor stærk en modstand kosten giver hvis man stiller den lodret på hårspidserne og trykker stille ned. Så har kosten en form for bounce i hårene. Hest og gris, samt billige eller små syntetiske har ofte meget backbone. En korthåret eller meget tæt kost er også ofte karakteriseret af en øget backbone. Backbone kan være godt at have, hvis ikke hårene i sig selv har nogen nævneværdi friktions effekt under opskumningen.                                                                                                                                                                         
    3. Splay: Her er der tale om hvor meget knuden er i stand til at “blatte” ud. Altså skille sig ad og fordele sig i bunden af en skål. De bløde grævlinge koste er ofte kendetegnet ved et meget stort splay. Mens mange syntetiske har mindre splay. Et stort splay er lig med stor berøringsflade og dermed også en hjælpende hånd til en hurtigere opskumning.                                                                                                                                                         
    4. Loft: Er højden på knudens hår, målt fra limningsoverkant til spidsen af de længeste hår.

  Her kommer en liste af de kostetyper og  hvad jeg ser som ulempe og fordel ved de forskellige.

Grævlingen

  Grævlingen eller på engelsk badger, kommer i mange former og kvaliteter. Her støder man på former som Fan, Bulb, Squarecut, Pointed bulb  mf. Alle disse angiver hvordan knuden er rangeret/udformet. Er der tale om billige koste er de ofte klippet i form efter limning, mens dyre koste ofte er rangeret i form, så man bevare de bløde hårspidser. Hvad der fungere bedst for en, er lidt en smag sag. Fan formen er ofte lig med øget backbone. Mens bulb er en mere splay venlig kost. Pointed bulb er nok den blødeste form der er og giver grævlingen maksimal mulighed, for at arbejde med dens naturlige egenskaber. Samtidig er pointed bulb, den der kræver mest teknik at bruge, da den ikke har backbone eller tæthed at spille på. 

Kvaliteter ser vi oftest fordelt som Black, Pure, Best, Finest, Silvertip, Finest Silvertip og Superbadger/Selected Silvertip. Men søger man lidt på det store net, er der mange forhandlere der bruger andre inddelinger og man skal derfor være lidt opmærksom ved køb.

Navnene angiver hvor på grævlingen hårene er taget. Black, Pure, Best og Finest er alle taget fra siden eller nedre hals stykke af grævlingen og da man aldrig ved om det er fra det ene eller andet sted på grævlingen eller en tilfældig kombination, variere disse enormt meget i performance. Dog er finest ofte ret gode og sikre køb. Mens man med Silvertip og opefter, er sikker på at de er taget fra grævlingens lyse striber, hvilket giver en mere sikker performance kvalitet, men også en markant anden pris. Finest silvertip er lidt en jungle. For hos nogle betyder det blot at den er lidt mere ens artet i farven (altså visuelt er pænere), mens hos andre betyder det at den er småplukket for dårlige hår og hos helt tredie betyder det at den er af den centrale og blødeste del af grævlingens lyse stribe. Superbadger er vestens salgs udtryk for at din silvertip er gået igennem og sorteret for bla. knækkede og snoede hår, grundigt inden limning (ofte udført i vesten af specialister på området) og dermed kun har de absolut bedste hår tilbage. Disse er ofte  dyre, men er også lækre bløde og har større fugtholdende egenskaber. Men er altså ikke langt over en almindelig silvertip i performance, men lidt har også ret. Selected er østens udtryk for en superbadger, da bla. kineserne ikke må sælge under navnet superbadger.  Alle disse grades, er desværre heller ikke helt enslydende ved alle forhandlere i verden. Så også her skal man have øjnene åbne.

Det er i de fleste tilfælde en fordel, at en badger er tæt pakket i knuden, da det øger dens egenskaber markant.

Fordele:

  • Ofte stort splay
  • Giver hurtig opskumning ved mange produkter, grundet den naturlige modstand i hårene. Hvilket gør backbone mindre vigtigt.
  • Kan indeholde meget vand, stor fordel ved produkter der kræver meget vand.
  • Nem at fordele skummet med, da de ægte hår sammen med skummet, klumper sig lidt som en stor pensel.
  • Dejlig blød (Afhængig af kvalitet. )
  • Giver mulighed for at dosere vand fra knuden til skummet løbende.

Ulemper: 

  • Kræver meget øvelse og teknik at få fuld udnyttelse af.
  • Tørrer langsomt, og kan hvis ikke den tørres korrekt danne mug i kostebunden.
  • Ved bløde sæber og cremer, bruger man ved ægte hår ofte mere sæbe end en syntetisk.
  • Kræver vedligeholdelse da det er ægte hår.
  • Kræver tilkøring.
  • Ofte dyrere at købe end andre typer.

Gris/Hest

  Gris (boar) er en væsentlig mere brugervenlig og også mere økonomisk venlig kost end ex. grævlingen. Selvom der også i gris tales om opskumnings teknik, så er det slet ikke i samme grad som en grævling og er ej heller et krav for at få en god skum ud af den. Gris kommer i forskellige grades også. Men er ikke så omtalt og oplyst som hos grævlinge. Grise har lang tilkørings/brake in tid, før den performer sit bedste. Men når den først er kørt til, er det en super kost at give sig i kast med. Grisen kan skumme langt det meste op. Dog vil man kunne læse og høre, at mange synes de sluger både vand og produkter i store mængder. Samt har svært ved at afgive det igen, så man opnår en perfekt skum. Meget af det ligger i teknikken, men der er altså også noget om snakken. Særligt i indkøringsfasen, har de stor tendens til at holde kraftigt på både vandet og skumproduktet. Blandt de helt billige grisekoste, findes ofte meget luftige knuder, som sandt at sige ikke performer med nogen nævneværdig evne. Men går man uden om disse helt billige, finder man koste som bla. Semogue og Omega.Som performer virkelig godt og stadig holder sig i en overkommelig prisrække.    

  Hest der ofte er lige så prisvenlige eller billigere end gris. Ligger sig tæt op ad grisen i performance. Hesten har ofte en smule mere backbone, særligt efter at være fugtet. Men holder ikke helt så godt på vandet som den gængse grisekost.  Vie Long, Epsilon og Semogue, er nok de mest kendte for at lave hestehårs koste. Da der også her er tale om naturhår, er der naturligvis variation i performance, lige så vel som der er i gris også. Dog synes jeg personligt at særligt Semogue, er meget konsistente i deres kvalitet og er dermed generelt temmelig sikre køb.  

Fordele:

  • Ofte meget backbone.
  • Nem at gå til som begynder.
  • Giver hurtig opskumning ved mange produkter, grundet den naturlige modstand i hårene.
  • Kan indeholde en del vand, stor fordel ved produkter der kræver meget vand. Dog ikke på niveau med grævlingen
  • Grundet deres lidt stivere struktur, kan de være rigtig effektive ved krævende produkter.
  • Billige at købe

Ulemper: 

  • Tørrer langsomt (dog ikke så langsomt som grævlingen), og kan hvis ikke den tørres korrekt danne mug i kostebunden.
  • Ved bløde sæber og cremer, bruger man ved ægte hår ofte mere sæbe end en syntetisk.
  • Nogle kan være lidt ubehagelige at fordele skummet med, grundet den lidt stivere struktur. (Stikkende fornemmelse kan forekomme ved nogle)
  • Skal køres til længe
  • Ofte manglende splay, som resultere i lidt mere arbejde.
  • Kræver vedligeholdelse da det er ægte hår.
  • Har i starten ofte dårlig lugt, særligt hest.

Syntetisk/Fibre

  For de som gerne vil uden om naturhår, eller blot vil have noget andet. Er der med årene kommet rigtig mange syntetiske koste på markedet. Der skelnes her mellem fibre og kunsthår. Disse koste er ofte enormt nemme at gå til og kræver ikke megen øvelse at kaste sig over. Fibre kostene er enormt arbejdsomme og qua deres lave vandindhold, tillader de hurtigt produkter at creme sammen. Men kræver så modsat, at væske krævende produkter skal have tilsat vand løbende. Da disse koste ofte er meget bløde, er det også en ualmindelig behagelig oplevelse at smørre op med. Kunsthår er den absolut billigste løsning og de stive børster af denne type, har jeg ikke meget positivt at sige om. Skal man have syntetisk kost, bør man i mine øjne holde sig til fiber koste.

Fordele:

  • Moderat til meget backbone
  • Moderat til lav splay, dog ofte utrolig blød og lækker.
  • Er god til den mere cremede skum.
  • Nem at fordele skummet med, trods de ikke klumper sig sammen på samme måde som naturhårene.
  • Tørrer hurtigt.
  • Økonomisk i brug, den bruger ikke voldsomt meget sæbe.
  • Kræver stort set ingen vedligehold (Bortset fra rengøring efter brug)

Ulemper: 

    • Kan grundet dens blødhed og de syntetiske hår uden modstand, have svært ved at opnå optimalt skum ved krævende produkter
    • Kan ikke suge så meget vand, hvilket for vandkrævende produkter er lig med at det skal tilføres løbene i stedet.
    • Skal man have en ordentlig en, er de ofte lidt til den dyre side.

Hvor mange skal man have ?

Det er meget individuelt. Nogle har kun en, som de bruger til det hele. Mens andre har en større samling. Jeg har selv mellem 8 og 10 koste, som jeg fast skifter mellem alt efter produkt. Grunden til jeg har flere, er at de har hver deres kvaliteter. Fibre kostene er ex. rigtig god til de bløde sæber/cremer og bruger ikke så meget af dem ad gangen som en grævling ville. Fibre kostene er samtidig mine rejsekoste, da den også er dem der tørrer hurtigst. Mens til de hårde engelske puk sæber, synes jeg grævlingende gør arbejdet bedre og hurtigere. Her er der flere ting der spiller ind. Jeg bor i en by hvor vandet er meget hårdt og kalkrigholdigt. Dette har stor indvirkning på skumningen af nogle sæber. Her giver grævlingens naturlig modstand i hårstrukturen, en kæmpe fordel. Derfor kan konklusionen på hvor mange man bør have, måske i bund og grund findes i, hvilke produkter man har stående og hvilke forhold man skummer under. Samt ikke mindst, hvor meget teknik øvelse man er villig til at bruge tid på.

Hvor stor skal den være ?

Størrelsen måles ved diameter, der hvor kosteknuden er monteret i kostehovedet. altså hårene klemt sammen af en rund ring. De fleste foretrækker koste i størrelsen 22-25 mm. Men de fås både større og mindre end det. Det er simpelthen op til den enkelte bruger hvad man er til. Jeg har haft en 28 mm grævling og har stadig en 30mm fiberkost. Dem synes jeg er meget voldsomme at fordele skummet med.  Man får nemt både næse og øjne smurt ind, når de er så store. Men til nogle ting er de en fordel.

 

Hvor er så godt at starte.

Hvis man ved man har tålmodigheden med sig. Vil jeg anbefale at gå med en fornuftig grævling (Finest eller bedre) fra starten. Det er klart den mest allround kost du kan få og der får du en kost der kan skumme alt op til UG når først teknikken er indøvet. Men teknikken kommer ikke af sig selv, og at mestre grævlingeteknikken, tager ofte mange mange opskum. Gode mærker af grævlinge kunne være Shavemac, Simpson, Semogue og Vulfix.

Skal det være mere goto. Så er den ultimative begynder kost, i min optik. En Semogue 610 eller 620 eller en Vie Long af dem med kort loft. Det er grise og heste hårs koste, men nogle utrolig gode nogle af slagsen og nogle som giver succesoplevelse nærmest med det samme. Dertil er de ret prisvenlige, så skræmmer heller ikke en begynder væk på den front. Skønt teknik ikke her er et must, så er der ved disse mulighed for at nørde sig lidt i den retning, hvis man føler for det. Inden evt. opgradering til grævling.

Hvis ønsket er at gå syntetisk. Kan jeg varmt anbefale en hver af Yaqi´s koste. De er vanvittig billige (købes på Aliexpress) og kommer med samme knuder som mange andre væsentlig dyrere fiberkoste. Dertil kommer de i et væld af lækre designs til meget små priser. Timberwolff og Tuxedo knuderne er deres blødeste knuder og er virkelig lækre i brug. I den lidt dyre afdeling af disse koste er der mærker som Razorock Plissoft og Mühle/Edwin Jagger fibre koste. 

Det sidste.

Nu har jeg været omkring de, efter min mening, vigtigste områder af kosteverdenen. Barberkoste er et område med enormt mange præferencer. Smag og behag viser virkelig sin diversitet her. Derfor vil mange komme gennem nogle stykker, inden de finder deres endelige hylde. Sidst vil jeg dog tilføje at, til alt det her, kommer udformningen af håntaget, materialet, udførelsen mv. Alt sammen noget der har enorm virke på prisen. Med andre ord. Se jer for. Bare fordi håndtaget er lavet af guld, og kosten koster en formue, behøver hårene ikke at være god kvalitet.

                                                                           /af Michael Jeppesen