L’opera Della Barba Otello

L’opera Della Barba Otello

Vurdering - 4/10

Emballagen:

En sort, tung og elegant glaskrukke. Der giver en følelsen af, at der her er tale om absolut kvalitet. Deres labeldesign er lige dele Oldscool og moderne elegant. Det nærmest skriger Italien. Hvilket absolut heller ikke lader sig fornægte, med det italienske flag solidt printet på låget. Alle labels er lavet i vandbestandigt materiale. Så man skal ikke være så varsom når man skyller krukken efter brug. Alt i alt en særdeles nydelig emballage, der nærmest kaster sig i kurven ved første øjekast.

Duften:

Duften er lidt speciel og det er ment mest til den positive side. Det er et sødligt potpourri af mynte, mentol og eukalyptus. Samt nogle baggrundsnoter jeg har svært ved at bestemme. Men det kunne være noget geranium, eller anden sødlig flora duft. Duften er dejlig behagelig langt henad vejen og er ikke en synderlig gennemtrængende duft. Dog har jeg haft dage hvor jeg har fundet den, på grænsen til kvalmende sødlig. Men overordnet en god duft, uden at man kommer til at blæse noget op, på den konto.

Performance:

Da der er tale om et luksusprodukt i den dyre ende. Er det klart, at det sætter forventningerne lidt i vejret. Så det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig havde glædet mig storstilet, til at opleve denne sæbe. Ved første test brugte jeg min vanlige silvertip og efter et par minutter i skålen, begyndte min bekymring at melde sig. For jeg kunne virkelig ikke få skummet til at blive sammenhængende og ikke i nærheden af cremet. Men jeg foran leder mig, sjældent på førstehåndsindtrykket. Så den er blevet testet adskillige gange efterfølgende. Bla. Med demineraliseret vand, kogt vand, tør og våd bloomed, med glycerin og med afskrællede spåner. Resultatet har hele vejen været uændret, et skum der mest af alt ligner et overfladeskum i et badekar. Skummet er ikke altid alt. Men i dette tilfælde giver det et meget godt billede af sæbens standard. For når vi taler glid og beskyttelse, er det desværre ikke bedre. Man kan mærke mellem et par fingre at der er en meget lille anelse af glid. Men det er ALT for lidt. Som resultat af det, er der heller ikke rigtigt den ofte omtale beskyttende hinde på huden, så hos mig har den hver gang resulteret i større eller mindre razorburns, eller let irritation flere steder. Sidst er der pleje delen, som er meget let rundet af. For den er der ganske simpelt ikke rigtigt noget af.   

Den samlede konklusion.

L’opera Della Barba Otello var uden tvivl en af de største skuffelser jeg har oplevet i de seneste år. Med en pris på næsten 300 kr. for en bøtte. Ligger den sig ud med sæber i den høje kvalitets ende, hvilket den på ingen måde kan konkurrere mod. Det er enormt ærgerligt at en fantastisk aftershave, skal følges op ad en så sørgelig præstation af en sæbe. At jeg giver den 4 af 10, er udelukkende grundet design, emballage og en enkelt for en ok duftprofil. Men den er desværre slet ikke nær den liga den er prissat i.   

                                                                           /af Michael Jeppesen