Anonima Barbieri Aftershave og Beard balm
Vurdering - 5/10
Emballagen.
Her starter eventyret, som med gelen, altså rigtig godt. Der er her valgt en lækker mørk glasflaske med dispenser, som er prydet i samme stil som gelen. Layoutet er lige dele moderne og old school. De moderne cremefarvede spiraler, mod den sorte baggrund, der på denne er lidt mindre i fokus end på geleb, er virkelig fangende og står i flot kontrast til den 50´er agtige, oldschool, vintage tekst. Nydeligt og faktisk lidt en fryd for øjet.
Duften:
Her blev jeg øjeblikkeligt forelsket. Omend jeg har måtte tænke længe, for at finde en beskrivelse der passer. For det er en meget unik duft. Den er varm, sødlig og blød i førstehåndsindtrykket, måske noget rose eller geranium. Herefter følger en let krydret, lidt spids note, ikke gennemtrængende, men den er der og bidrager uden tøven til helhedsindtrykket, det kunne måske være noget chili lignende. sidst afløses det hele af en frisk, lidt sødlig note af citrusfrugt. Den er virkelig kompleks og svær at beskrive. Men den er en af dem, hvor man bare falder til ro omgående, når den rammer næsen. Den er virkelig behagelig og lækker, hvis man er til de lidt varme og sødlige dufte. Den er moderne med strejf af vintage. Hvilket passer meget godt til brandets emballage.
Duftprofilen går igen i hele serien.
Performance:
Der er her tale om et kombi produkt, mellem en aftershave og en beard balm. Kombi produkter giver mig altid en naturlig skepsis og kun ganske få kommer godt i mål med disse eksperimenterende kombinationer. Denne specifikke kombination mellem aftershave og beard balm har dog været lidt på min ønske seddel længe da jeg har skæg omkring munden. Det ville altså være nemt, at kunne smørre både skæg og ansigt i samme produkt. MEN jeg synes desværre ikke helt det fungere for Anonima´s forsøg her.
Lad os starte med egenskaberne som aftershave. Her kommer Anonima egentlig fint fra det. Det er en forholdsvis tynd balm, der er nem at fordele og som hurtigt trænger ind i huden, uden at fedte. Man mærker tydeligt at den giver huden ro og pleje efter barbering og duften fuldender nærmest hele oplevelsen. Huden føles fleksibel og blød, hvilket er præcis som det skal være. Desværre holder det bare ikke ret længe. Der går ikke mere end en god halv time, før den lækre hudfølelse, afløses af en let udtørret fornemmelse. Hvis man fråser lidt med det, kan man trække det lidt længere. Men maks en time, så skal huden have mere. Duften er desværre lige ledes en ret hurtigt aftagende oplevelse, hvilket virkelig er ærgerligt. Tager man nyt på tre-fire gange, er det som om at huden faktisk mættes og nu kan man beholde den lækre følelse i flere timer frem. Men det er på det kompromis, at der altså er brugt en ret stor mængde.
Som Beard balm, må jeg sige den slet ikke kommer i mål. En beard balms fornemmeste opgave er at nærer, pleje og styrke skægget ude fra og at beskytte mod hverdagens elementer. Lige ved påføring, vi snakker de første sekunder til 2 minutter efter, der føles skægget dejlig blødt. Men efter 15 minutter er det desværre en ganske anden sag. Da mit skæg derefter føles tørt og rugt. Det føles som hvis jeg havde været ude i snestorm og lige havde tørret skægget foran en brandvarm pejs. Knastørt og let stift. Slet ikke blødt og lækkert som ved de fleste balms. Mange bruger blandt andet balmen som stylingprodukt, dette er hos Anonima heller ikke en mulighed, da den er så tynd, at den absolut intet hold tilbyder. Andet end det gør skægget lidt nemmere at frisere, lige efter påføring. Duften holder dog væsentlig bedre ved her.
Den samlede vurdering:
At kombi produktet fra Anonima, trods alt for 5 af 10, skyldes hovedsageligt at den er ok som aftershave, brugt i de rette mængder. Den har lidt mandeeffekt, qua den har lidt alkohol i sig. Men det er ikke slemt og adder egentlig bare et frisk pust. Men som Beardbalm fungere den absolut ikke. Der skal de altså hive mere op af hatten end det her. Havde den været solgt som en aftershave og intet andet, havde jeg givet den 8 af 10, men det trækker altså en del ned, at de sælger den som dette halvhjertede forsøg på et kombinations produkt. For de kommer slet ikke rigtigt i mål med opgaven.
/af Michael Jeppesen