Cella Aftershave Balm

Cella Aftershave Balm

Vurdering - 6/10

Emballagen.

 Det postkasserøde design fra cremen og i øvrigt alle deres andre original produkter, går også igen hos aftershave balmen. blød plasttube, med den legendariske mand med barberskum i ansigtet, oldschool og simpel skrift. Ja det er som deres andre produkter, en meget ærlig emballage.

Duften:

  Modsat cremen, der deler vandene, så er Cella´s balm lavet med en noget mere alle mands venlig duft profil. Duften er en klassisk voksen herre duft, med et hint af deodorant spray, fra et herreomklædningsrum for et u18 hold. Ganske behagelig og afstemt, uden at være gennemtrængende. 

Hudpleje:

  Hvad Cella´s Barbercreme kunne i hudpleje, kan deres balm desværre ikke leve op til. Trods den er indholdende sheabutter og olivenolie, så er den lidt skuffende her. Bruges den sammen med Cella´s shave cream, giver den præcis den smule der mangler til at huden er helt på toppen. Men bruger man den som balm efter en mindre plejende barberskum, så er oplevelsen altså en ganske anden. Den giver et hurtigt beroligende boost ved påføring.  Som toppes af en mild svider hvis man har været for hård ved huden, da den også er indeholdende alkohol. Huden føles lige i nuet dejlig velplejet, men efter små 20 minutter, er luften gået af ballonen og huden er nu lettere tør. 

Den samlede vurdering:

 Den samlede konklusion må være, at bruges balmen sammen med Cella´s egen shave cream (som oftest er anbefalet med netop køb af sæt) så for man en rigtig fin afslutning på sin barbering, med Cella aftershave balm. Men jeg har svært ved at lægge en rigtig god anbefaling af den, til brug efter mindre plejende sæber/cremer, da den slet ikke i sig selv, levere nogen nævneværdig god pleje. Jeg har testet den som en ansigtscreme også (Det giver en god indikator på en balms plejeniveau), og der viser den i den grad svagheder. På nyvasket ansigt, forsvinder alt pleje efter ganske kort tid. Men de beroligende egenskaber, som en hver aftershave bør have, det har den trods alt og det er i virkeligheden alt man behøver efter en barbering med Cella´s virkelig gode barbercreme.   

                                                                           /af Michael Jeppesen