Dapper Dan Shave cream

Dapper Dan Shave cream

Vurdering - 9/10

Emballagen og det første indtryk.

  Lige netop her, ved førstehåndsindtrykket, bliver man ganske enkelt blæst tilbage. For på dette område er Dapper Dan en ener i sin klasse. Der er intet kedeligt, eller enkelt over deres creme. Den leveres i en simpel alubeholder, men de har formået at fuld dekorere den, så den er en hver mand uimodståelig. Den skriger old school, clasy, 30erne, gentleman, kvalitet godt krydret med et lettere racked style look. Den slags dekorationer man kun, alt for sjældent møder. Måske godt det samme, for det koster penge hver gang. Virkelig et lækkert og indbydende design.

Duften er bestemt heller ikke at kimse af.

  Ved første duft, inden opskumning, fløj mine tanker straks på en fantasirejse. En rejse til Brooklyn, en rejse ned ad en gade, hvor sorte biler med store skærme, lave vinduer og kasserollelygter fylder øjesynet, i et ellers slumfyldt kvarter. En mand i nålestribet jakkesæt og gangsterhat i bedste Al Capone stil, slår med knyttet næve en forslået dør op. Han træder med bestemte fodtrin, ind i en salon af tvivlsom størrelse. En af disse små tætte Cut throught saloner man kun ser i de gamle film, du ved dem med et bag lokale. Han slår sig ned i en stol og den ældre barber går i gang med hans kunstværk. For der er kun en mand, en gangster i 30’erne betroede sin hals med en kniv, det var hans barber. Dapper Dan Shaving Cream er bogstavelig talt 30’erne på dåse. Det første der møder ens duftesans er sandelwood, der på mest maskuline vis, sætter en i stemning. Hurtigt efter kommer en klassisk retro håndsæbeduft med en let krydret afslutning. En sand fornøjelse.

Skummet:

  Også her viser Dapper Dan, at de trods få år på markedet, i høj grad blander sig med sværvægterne. Shaving Cream’en er utrolig drøj, og kan ved minimale mængder nemt levere en skum, der kan få de store mærker til at være misundelige. Den kan bruges med og uden kost, dog anbefaler Dapper Dan, at man for at opnå optimalt skum, bruger en kost.

Med lidt vand og ganske lidt kostearbejde, dannes der hurtigt et lækkert og cremet skum. En skum der tilmed, let reguleres i luftighed og tykkelse. En der er let at fordele og som lægger sig fløjlsblødt på huden.

Da creamen indeholder både Aloe vera og Allantoin, er den ren wellness for huden. Hvilket man efter endt barbering absolut ikke, er et sekund i tvivl om. Aftershave er som sådan ikke en nødvendighed, selv efter 1 time, føles huden stadig blød og lækker.

Det sidste:

  Dapper Dan er uden tvivl et luksusprodukt, der tilmed er til at betale. Duften er out standing og performans er bedre end gennemsnittet. Denne er som Jack Black en af de meget få cremer, der har fået lov at forblive i min skuffe. En klar anbefaling herfra.

                                                                           /af Michael Jeppesen